Det danske U21-landshold startede onsdag den prestigefyldte Toulon-turnering med en flot 3-1 sejr over Rusland. Men kampene i turneringen ligger meget tæt. Allerede i aften venter Qatar, og søndag er der så de forsvarende mestre fra Chile på menuen.
Derfor har landstræner Keld Bordinggaard da fraveget princippet om aldrig at ændre på et vindende hold. Fire mand er således skiftet ud i forhold til onsdagens start-ellever.
I forsvaret afløser Mads Fenger anfører Andreas Bjelland, hvilket betyder FCK's Mathias 'Zanka' Jørgensen får sig en kaptajn-tjans mod Qatar.
Nye i startopstillingen er også Brian Hamalaninen, Henrik Dalsgaard og Kasper Povlsen, der går ind i stedet for Mads Albæk, Michael Lumb og Emil Lyng.
Danmarks startopstilling mod Qatar:
Mikkel Andersen
Frederik Krabbe
Mathias 'Zanka' Jørgensen
Mads Fenger
Brian Hamalainen
Kasper Povlsen
Mike Jensen
Matti Lund
Henrik Dalsgaard
Søren Frederiksen
Nicki Bille
Kampen spilles klokken 17.45.



Toulon Tournament
Venskabskampe U21
Danmark U21






























