


AaB spillede langt hen ad vejen en rigtigt god kamp på udebane mod Randers, der blev besejret med 2-1.
Efter en time var nordjyderne foran med to, men det blev alligevel lidt spændende til sidst. Og det ærgrer AaB's anfører Lucas Andersen en smule.
- Anden halvleg blev det måske en lille smule passivt, og vi kom til at forsvare en del. Randers var dygtige til at slå de lange bolde og samle andenboldene op, og det blev de rigtigt farlige på. Jeg synes dog, at vi skulle dræbe kampen det første kvarter af anden halvleg. Vi scorede til 2-0 og havde et par chancer derudover, men fantastisk sejr, siger Lucas Andersen til TV3 Sport.
Randers reducerede ti minutter før tid, og herefter kom AaB til at stå dybt og forsvare sejren hjem, hvilket gjorde det lige rigeligt spændende for Lucas Andersen og co.
- Det gør det altid lidt, når man har en sejr i bagagen og uret er ved at rinde ud. Det bliver en smule hektisk, men det er bare fedt med en sejr og to stabile præstationer. Især med henblik på de ting, der sker i Nordjylland lige nu, hvor vi skal i gennem en svær periode. Så er det fantastisk at kunne hive en sejr i Randers, så folk kan varme sig en lille smule på det derhjemme.
AaB ligger nu på en delt førsteplads med SønderjyskE i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
Randers FC
3F Superliga


































