2025-11-24 09:36:04

AaB ansætter Rasmus Würtz

AaB oplyser, at klubben har ansat Rasmus Würtz som ny transitionstræner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

ACH

0 - 0

AaB

Rasmus Würtz er tilbage hos AaB.

Mandag oplyser den nordjyske klub, at den tidligere midtbanespiller bliver klubbens nye transitionstræner.

Rasmus Würtz starter i sin nye rolle ved årsskiftet.

Samtidig meddeler AaB, at Bo Zinck fortsætter som oprindeligt planlagt ved sin ansættelse som assistenttræner.

- Allerførst skal der lyde en stor tak til Bo Zinck, som med enorm dedikation har udfyldt opgaverne som både assistenttræner og transitionstræner i de seneste fire måneder. Det har han gjort godt, og Bo kan nu have fuld fokus på assistenttrænerjobbet i AaB. 

- Dernæst er det en stor glæde, at vi er lykkedes med at hente Rasmus Würtz hjem til AaB, som jo er en klub, han kender indgående. Han er en kulturbærer af rang og forstår klubbens identitet.

- Som transitionstræner vil Rasmus både være en del af staben omkring førsteholdet og en del af AaB Akademiet, hvor han skal sikre og optimere især overgangen fra U/19 til seniorfodbold, herunder have fokus på alt fra spillerudvikling til koordinering med de respektive uddannelsesinstitutioner, fortæller AaB's sportschef John Møller til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -AaB ansætter Rasmus Würtz
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Rasmus Würtz endte i sommeren 2019 sin spillerkarriere, hvilket blandt andet inkluderede 12 A-landskampe og 52 U-landskampe for Danmark samt 487 officielle kampe for AaB, hvilket er næstflest i klubbens historie siden 1885.

Efterfølgende havde Rasmus Würtz i fem år forskellige trænerroller i AaB - det sidste halvandet år som transitions- og assistenttræner.

Nu er han snart tilbage.

Udover at være transitionstræner i AaB fortsætter Rasmus Würtz i sin rolle som assistenttræner for det danske U/18-landshold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

ACH

0 - 0

AaB

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce