Det har slet ikke været den succes, som AaB havde håbet på, da klubben lejede den nordmakedonske landsholdsspiller Aleksandar Trajkovski hos Mallorca i sommer.
Han har spillet ni kampe og scoret en enkelt gang i en pokalkamp, og overfor Nordjyskes podcast Ripodsten fortæller sportschef Inge Andre Olsen, at Trajkovski blandt andet har skuffet med sin arbejdsindsats i det nordjyske.
Derfor har cheftræner Marti Cifuentes givet offensivspilleren en røffel, så han forhåbentligt lægger en helt anden arbejdsindsats for dagen efter nytår, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er skuffende for os. Vi ved, at han er en klassespiller og forventer, at han skal gøre en forskel for os i Superligaen. Det har han ikke gjort, og det skyldes både hans mentalitet, og hvor hårdt han arbejder. Når han kommer tilbage til AaB efter ferien, skal det være med fuld gas fra hans side. Han er for god en spiller til at sidde på bænken, og han har fået klar besked fra Martí Cifuentes om, at der forventes noget helt andet fra ham, siger Inge Andre Olsen til Ripodsten.
29-årige Trajkovski er på en lejeaftale i AaB til sommeren 2022, og ifølge AaB-sportschefen skyldes hans skuffende ophold blandt andet, at han har undervurderet fysikken i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga























