AaB tog tidligere på ugen afsked med Tom van Weert, der forlader nordjyderne ved sit kontraktudløb denne sommer.
Den snart 31-årige angriber og AaB er enige om at stoppe samarbejdet denne sommer, fortæller sportschef Inge André Olsen til bold.dk.
- Allerede for et år siden havde vi mulighed for at sælge Tom, men dengang valgte vi at beholde ham, fordi vi mente, at Tom var en vigtig spiller. Så har jeg selvfølgelig snakket med Tom, da vi begyndte at nærme os foråret her.
- Tom har haft en drøm om at få et eventyr i de sidste år af karrieren, og jeg synes, det lyder fornuftigt. Han bliver 31 år, og så handler det om nogle oplevelser for ham og familien og samtidig pengene.
- Vi har været enige hele tiden om, at hvis han ikke lykkes med at få opfyldt drømmen om eventyret, så sætter vi os ned og ser på, hvordan vi kan sammensætte en aftale med AaB.
- Jeg har vidst i mange uger, at Tom har nogle muligheder, og han har været ærlig og har informeret mig hele vejen, så det var ikke nogen overraskelse, da han sagde, at nu skilles vores veje, siger Inge André Olsen til bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Umiddelbart var et muligt salg for et år siden dog ikke så fremskredent.
- Vi arbejder jo aktivt med alle vores spillere, og der var interesse for Tom, men vi stoppede det i en tidlig fase, fordi han var en vigtig spiller for os at have med videre.
- Det var ikke noget, vi brugte meget tid på, men der har været interesse for Tom, og derfor var det ikke overraskende, at klubber vil hente ham på en fri transfer nu, siger Inge André Olsen.
Tom van Weert nåede 91 kasser med 31 kasser til følge, og nordjydernes sportschef har kun rosende ord tilovers for hollænderen.
- Vi har haft et fantastisk menneske og en god fodboldspiller, som har arbejdet hårdt, været loyal hver dag og har været vores viceanfører. Vi skal huske på, at selv da jeg vidste, at det gik en anden vej end AaB, spillede Tom og kæmpede på en fremragende måde i de sidste kampe.
- Han gik forrest for holdet, og det sætter vi vældig stor pris på. Vi takker Tom for alt, han har været med til i AaB, siger Inge André Olsen til bold.dk.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga

































