

AaB savnede et frispark til Mylian Jimenez, da Adam Buksa lørdag scorede til 1-0 for FC Midtjylland.
16 sekunder efter en mulig stempling scorede angriberen, og AaB-cheftræner Menno van Dam var efterfølgende utilfreds med, at scoringen ikke blev underkendt.
Se målet i videoen i artiklen.
Desuden havde træneren gerne set, at FCM havde vist fair play ved at skyde bolden ud af banen, så Jimenez kunne få behandling.
- Vi har set klippet igen. Han (Adam Gabriel, red.) endte med at træde ned på Mylian (Jimenez, red.), og de fik en fordel ud af det. Det blev et definerende øjeblik.
Er du sur over, at dommeren ikke fløjtede?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved faktisk ikke, om jeg er mest sur over, at dommeren ikke fløjtede, eller at de ikke skød bolden ud over sidelinjen. Jeg tænker, at det er godt at vise fair play.
- I anden halvleg spillede vi heller ikke bolden ud, fordi de ikke gjorde det i første halvleg, men der fløjtede dommeren.
- Men det var beslutningen, og det må vi lære af. Jeg har set billedet af, hvordan han står oven på Mylian, og for mig var det et frispark.
- Men måske kan du lide maccaroni, og jeg elsker spaghetti. Det er sådan, det er, siger Menno Van Dam til sidst med et lille grin og henviser til, at man kan se ting på forskellige måder.
Træneren refererer til en episode, hvor Denil Castillo lå på midten af banen i anden halvleg. Dommeren skal kun afblæse spillet, hvis der er tale om en hovedskade.
FCM endte med at vinde kampe 2-0.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
AaB
3F Superliga

























