2025-12-04 09:07:39

AaB henter rekrutteringschef i FCK

AaB oplyser, at klubben ansætter Lasse Winther Andersen som scouting- og spillerrekrutteringschef, mens Grimur Magnusson ansættes som analytiker. Førstnævnte kommer til fra FCK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB opruster endnu engang staben.

Tirsdag præsenterede klubben Dennis Ramonn Olsen som ny akademichef fra den 1. februar, og nu har klubben fået to nye ansættelser i staben på plads.

Den nordjyske klub oplyser, at Lasse Winther Andersen tiltræder som scouting- og spillerrekrutteringschef, mens Grimur Magnusson ansættes analytiker.

Førstnævnte er hentet i FC København, hvor han har været scout for førsteholdet og senest haft ansvaret for Skandinavien.

Derudover har han en fortid i AGF og FC Midtjylland. 

- Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan optimere tingene, og i forlængelse af at vi i går kunne fortælle om styrkelse af akademiet, hvortil Jakob Ahlmann overgår fra 1. februar, så har vi naturligt nok også set på scoutingdelen omkring førsteholdet, som Jakob jo dermed forlader om halvanden måneds tid.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -AaB henter rekrutteringschef i FCK
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Scouting og spillerrekruttering omkring førsteholdet er selvfølgelig stadig enormt vigtigt for os, og vi er glade for at kunne tiltrække en kompetent og erfaren person som Lasse Winther Andersen, som i en årrække har arbejdet på øverste niveau i dansk fodbold og derfor også har en stor forståelse af, hvad der kræves.

- Med Grimur Magnusson tilfører vi desuden en dygtig og ærgerrig analytiker, der sin unge alder til trods har international erfaring i både klub- og landsholdsregi, siger sportschef John Møller til klubbens hjemmeside.

23-årige Grimur Magnussons kommer til fra en analytikerrolle hos såvel de nykårede islandske mestre Víkingur Reykjavík og det islandske U/19-landshold.

Begge tiltræder den 1. januar 2026.

Podcast Cover

FCK og FCM jagter Beijmo

Hattrick | Afsnit 84

Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.

Læs mere
-19:45

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce