AaB-knægten opnåede det hele - og mere til

På bold.dk elsker vi Superligaen, og julekalenderen i år handler derfor om de spillere, som siden indførelsen af Superligaen i 1992 har spillet flest kampe i landets bedste række.

Vi har talt med de 25 spillere, som har flest optrædener i Superligaen, og der er massevis af gode historier i de mange tusinde kampe, som de 25 aktører har spillet.

Bag julekalenderens 13. låge gemmer sig en nordjyde, som er AaB'er helt ind til benet. Thomas Augustinussen nåede 342 Superliga-kampe for AaB i løbet af sin karriere og opnåede utroligt meget med klubben fra Aalborg.

Han startede karrieren i Aabybro, men da han var 13 år gammel fik AaB øje på ham, fordi han med Aabybro havde mødt netop AaB to gange i turneringen - og Aalborg-klubben var imponeret.

Derfor blev Augustinussen tilbudt en plads på klubbens drenge-hold (U15), og det blev en succes. I starten var han dog en af de mindste på holdet, men i løbet af junior- og ynglinge-årene voksede han hurtigt og var pludselig en stor knægt.

Det betød, at han var knivskarp til at tage slåskampene som topangriber, og derfor var han i tre år i træk topscorer i henholdsvis U17- og U19-Ligaen. Alle tre år vandt AaB det danske mesterskab, og U17-mesterskabet er stadig det eneste i AaB's historie.

Fik et chok
Augustinussen blev samtidig belønnet med en Superliga-debut, inden han var senior. 

Det skete i sæsonen 1999/2000, da han fik fem minutter mod Lyngby i Superligaens 23. runde. Han trænede jævnligt med, og til sidst blev han budt velkommen i Superliga-truppen på permanent basis.

- Da Peter Rudbæk overtog i sommeren 2000, rykkede han mig, Michael Silberbauer og Malthe Guldager op i Superliga-truppen. Det var helt fantastisk, siger Augustinussen, som fik sig en overraskelse den første dag efter sommerferien.

- Vi mødte op og skulle ned i kælderen i klubhuset og hente vores tøj, og der fik vi lidt af et chok. Michael havde fået nummer fem, og jeg havde fået nummer ni, så det var en wow-oplevelse. Der var store forventninger, kunne man godt mærke.

- Jeg havde scoret mange mål, og vi havde trænet med i et stykke tid, inden vi blev rykket op, så jeg tror, at det var helt naturligt, at der var store forventninger, men at jeg skulle have nummer ni, var jeg forbavset over.

- Der var rigtig mange gode angribere, der havde løbet rundt med nummer ni i AaB, så det var da fedt at få det. Man havde nok en forventning om, at jeg var den nye bomber, siger Thomas Augustinussen.

Det startede godt
Han indledte da også sin Superliga-karriere med et brag. Efter fem kampe havde Augustinussen scoret fem kasser og dermed distanceret folk som Søren Frederiksen og Andres Oper.

- Men efter de fire mål gik det lidt i stå, og jeg blev lidt skadet osv. Dengang havde man kun tre mand med på bænken, så det var også svært at komme i truppen så ofte, siger Augustinussen.

- Vi havde forskellige trænere i de første år, og jeg slog aldrig igennem som angriber. Jeg synes selv, jeg spillede mange gode kampe som angriber, men jeg scorede bare for få mål.

- Det kan godt være, det er fint at have en angriber, der arbejder hårdt, men det var nok bedre, at jeg brugte den energi et andet sted på banen, siger Augustinussen, som lige skulle forene sig med tanken om, at han ikke kunne forblive angriber.

- Drømmen var jo at slå igennem som angriber, men i løbet af årene kunne jeg jo godt se, at det var  ved at være tid til at score nogle mål, for det kunne jo ikke blive ved.

- Så det var da lidt et slag, at det ikke lykkedes, men jeg var i en periode, hvor jeg gerne bare ville spille, siger Thomas Augustinussen.

Ned på midtbanen
Løsningen blev fundet, da Erik Hamrén kom til klubben i 2004 og begyndte at bruge Augustinussen som central midtbanespiller. Den dag i dag husker han stadig tydeligt den dag, han fik debut på midtbanen.

- Det var mod FCK i Parken. Jeg havde spillet lidt på siderne i en diamant inden da, men mod FCK spillede Rasmus Würtz og jeg sammen centralt for første gang.

- Det gik rigtig godt, selvom vi tabte med 3-2, og den kamp var måske lidt et kald for mig. Den betød i hvert fald, at jeg fik mit gennembrud som central midtbanespiller, siger Augustinussen.

I de efterfølgende år udviklede han sig til en stor profil for AaB, men i sæsonen 2006/2007 løb han ind i en skade, som holdt ham ude i trekvart sæson. I den efterfølgende sæson kom han tilbage i syvende runde. 

Augo-effekten
AaB havde været skidt kørende indtil da, men Augustinussens retur satte gang i klubben. Augo-effekten var en realitet.

- Jeg var begyndt at træne igen, og Hamrén ville gerne have mig med på bænken.

- Det var ikke sikkert, jeg ville komme til at spille, men han ville gerne bare have mig med igen, og så kom jeg ind nede i Esbjerg, hvor vi med 20 minutter tilbage var nede 0-1. Vi fik det vendt og vandt 2-1, og i de efterfølgende kampe skete der lidt noget af det samme.

- Det endte med, at vi vandt fem-seks kampe i streg, mens vi samtidig gjorde det rigtig godt i Europa, hvor vi blandt andet slog Sampdoria ud og mødte Tottenham.

- Det var en fed tid at komme tilbage, og jeg endte ret hurtigt med at få en hel kamp i benene igen, siger Thomas Augustinussen.

AaB fortsatte med at spille god fodbold, og da afslutningen på sæsonen nærmede sig, var AaB pludselig i spidsen af Superligaen, selvom klubben havde sagt farvel til den helt store spiller Rade Prica.

- Mange var af den opfattelse, at vi havde solgt mesterskabet. Men vi havde et vanvittigt godt fællesskab, og der var så meget vindermentalitet i det hold, at vi endte med at sikre os mesterskabet.

Og det var i sandhed en oplevelse, der gjorde indtryk på Thomas Augustinussen, som havde været med til at fejre mesterskaberne som tilskuer i 1995 og 1999.

- Det vækkede en drøm i mig om at få lov til selv at løfte trofæet, og det gik i opfyldelse i 2008, så det første mesterskab betyder rigtig, rigtig meget for mig.

- 2008 var bare så perfekt. Vi slog Brøndby på hjemmebane med 2-0 i næstsidste kamp, hvor  jeg følte, vi smadrede dem, og byen var helt euforisk. Vi kørte igennem byen en sen aften, og gaderne var proppede, og stemningen var vanvittig, siger Augustinussen.

Af sted til udlandet
I den efterfølgende sæson blev han udnævnt som anfører i AaB, hvilket var kæmpestort for ham. Han var dermed i spidsen for AaB i den vilde sæson, hvor klubben spillede Champions League mod blandt andre Manchester United.

Sæsonen indeholdt desuden en fyring af Bruce Rioch, som havde taget over efter Hamrén. Allan Kuhn tog midlertidigt over, indtil Magus Pehrsson kom til.

Efter den omtumlede sæson var det tid for Augustinussen at prøve udlandet. Red Bull Salzburg blev valgt foran blandt andre Rosenborg, hvor Erik Hamrén var skiftet til, og selvom det blev en hård tid, er han glad for, at han gjorde det.

- Jeg så det som et skridt op. Den østrigske liga er vel ikke meget bedre end den danske, men lige nøjagtig Salzburg er vel ligesom FC København i Danmark. Det kunne jeg ikke sige nej til. Det skulle prøves af, og jeg fortryder det stadig ikke. Det var en stor oplevelse.

- Jeg kom til en storklub, som skulle være mester hvert år, og som meget gerne skulle i Champions League, så der var kæmpestore forventninger.

- Jeg spillede en del det første halve år, men så hentede de en ny central midtbanespiller til 40 millioner, og så var det ham, der skulle spille. Men jeg fik nogle vanvittigt gode oplevelser. Jeg fik en del kampe i Europa, hvor vi mødte Juventus og Manchester City og Villarreal, siger Augustinussen.

Hjem til AaB
Store oplevelser blev der altså masser af i den østrigske storklub, men efter halvandet år var det nok. I starten af 2010 vendte han hjem til det nordjyske.

- Jeg er rigtig AaB-dreng, som startede i klubben som 13-årig. AaB var mit andet hjem. Jeg har altid været tryghedsmenneske, men havde det godt, da jeg var i Salzburg. Men jeg havde en stor lyst og trang til at komme tilbage til AaB, som det gik rigtig skidt for.

- Jeg ville gerne hjem og være med til at få AaB på fode igen. Det talte meget for det. Der var andre danske klubber i billedet også, men jeg havde det meget, meget svært med at skulle tage til andre klubber end AaB. Så det var et ret simpelt valg at tage til AaB, siger Augustinussen.

Men det blev ikke nogen dans på roser. AaB rodede rundt i bunden og først i allersidste runde, reddede nordjyderne sig trods 2-0-nederlag til FCK i Parken. Esbjerg fB fik 2-2 mod Randers, som måtte ned i stedet for AaB.

- Den glæde, vi havde der, var helt vild. Vi var jo gladere, end FCK var for deres mesterskab. Vi var helt euforiske og løb rundt og krammede hinanden på banen, selvom der ikke var fløjtet af, så det var helt vanvittigt, siger Augustinussen.

The Double
Men så begyndte opturen. Kent Nielsen var kommet til og havde reddet skærene for AaB, og han begyndte stille og roligt at arbejde noget positivitet ind i den slagne AaB-trup.

- Vi begyndte at spille mere og mere offensiv og attraktiv fodbold. Vi fandt en rigtig god måde at spille på, som passede godt ind, siger Thomas Augustinussen.

Efter redningen i 2011 hentede AaB først en syvendeplads, så en femteplads, og i 2014 kulminerede det.

I næstsidste spillerunde kunne AaB selv afgøre mesterskabet med en sejr over FC Vestsjælland, men spillede 0-0. I Herning var opgøret mellem FCM, som var AaB's nærmeste forfølger, og FCK dog stadig i gang, da der blev fløjtet af i Slagelse.

Og to minutter inde i overtiden scorede Christian Bolanos til en FCK-sejr på 3-2, og så var AaB pludselig mestre, og festen brød ud i lys luge på Harboe Arena i Slagelse. AaB'erne blev modtaget som helte i Aalborg samme aften, festen var enorm.

 Få dage senere fortsatte festen, da FCK blev nedlagt med en overbevisende 4-2-sejr i pokalfinalen.

- Det var en drømmeuge. Det var helt unikt at være en del af. At få lov at opleve sådan noget i Aalborg var helt vildt. Jeg får kuldegysninger af at tænke tilbage på det, siger Augustinussen.

- Vi blev fejret, da vi vandt mesterskabet i Slagelse, vi blev fejret, da vi vandt pokalfinalen, og vi blev fejret, da vi afsluttede sæsonen på hjemmebane og kørte gennem byen.

- Det var tre fejringer på en uge - det var helt syret. Det gik helt vildt stærkt. Det var vanvittigt fedt, og det er svært helt at beskrive, hvordan det var, siger Thomas Augustinussen.

Anførerhvervet
Man kan roligt sige, at det var en af de mest succesrige sæsoner i AaB's historie, men for Thomas Augustinussen isoleret havde det været knap så imponerende.

- Kasper Risgård var kommet hjem, og vi var pludselig mange midtbanespillere. Med den måde, vi spillede på, var der måske ikke helt plads til både Würtz og mig, og så blev det lidt en kamp mellem os to.

- Jeg fik mine kampe, men Würtz spillede de fleste kampe i The Double-sæsonen, hvor han vel spillede sin bedste sæson nogensinde. Så det var pænt svært at slå ham af, siger Thomas Augustinussen.

Ikke desto mindre var det stadig Augustinussen, der var anfører. Og den tjans havde han ikke tænkt sig at overlade, selvom Rasmus Würtz stod klar i kulissen.

- Mange ville måske smide anførerbindet, fordi de ikke spillede, men det betød rigtig meget for mig, og det var fantastisk, at Kent gav mig den anerkendelse, selvom jeg ikke spillede så meget, siger Augustinussen.

- Der har heller aldrig været noget fra de andre spillere i forhold til, at jeg var anfører, selvom jeg ikke spillede så meget. Den respekt og anerkendelse er og var jeg rigtig stolt af.

- Würtz tog det også rigtig, rigtig godt. Da vi vandt The Double, aftalte vi også at løfte pokalerne sammen, og det var et ret godt billede af, at vi begge var anførere, siger Augustinussen, som i sommeren 2015 endegyldigt gav anførerbindet videre til Würtz.

- Det var helt naturligt, at han overtog efter mig, og jeg er bare glad for, at jeg fik den ære at bære anførerbindet i AaB i så lang tid. Jeg er virkelig dybt taknemmelig for det, for klubben betyder rigtig, rigtig meget for mig, siger Thomas Augustinussen.

Opnåede alle drømme - og lidt til
I løbet af den lange karriere nåede Thomas Augustinussen også at få landskampe på cv'et. Han fik debut mod Polen i 2008.

- Det var lige efter det første danske mesterskab, og det var jo en drengedrøm, der gik i opfyldelse. Jeg havde jo plakater hjemme på drengeværelset med Flemming Povlsen og Brian Laudrup, så det var en drøm at få debut, siger han.

Den anden kamp kom i Sverige, hvor Danmark vandt 1-0 på mål af Thomas Kahlenberg.

- Jeg kom med på sidste mandat på grund af et afbud. Jeg var overrasket og glad for at være med, og det endte med, at jeg fik spilletid, fordi Christian Poulsen blev skadet i anden halvleg.

- Vi vandt 1-0, og det var en vanvittigt fed oplevelse. Den glemmer jeg aldrig - jeg var med til at vinde over Zlatan og co., siger Thomas Augustinussen, som havde håbet på at komme med til VM i sommeren 2010.

Sådan gik det dog ikke, men Thomas Augustinussen kan ikke være andet end tilfreds med sin karriere.

- Jeg stod som lille dreng og drømte om at vinde det danske mesterskab med AaB. Jeg drømte om at komme til at spille ude i Europa, og jeg drømte om at spille for det danske landshold.

- Jeg kan stå bagefter og se, at jeg fik alle drømmene til at gå i opfyldelse, og derfor kunne jeg stoppe med god ro i sindet. Jeg opnåede det, jeg ville - og mere til, siger Thomas Augustinussen.

I foråret 2016 spillede Thomas Augustinussen sin sidste kamp for AaB og overgik til en rolle som assistenttræner. 

Den rolle besidder han stadig, og han nyder at være omkring truppen og stadig mærke det sus, der går igennem et hold, når noget lykkes.

I morgen åbner vi en ny låge i julekalenderen. Her kan du møde Jakob Glerup, som spillede et hav af år i Viborg FF.

nicolai@bold.dk