3F Superliga -AaB-midt: Der er intensitet og power
2017-01-28 14:24:01
Foto: Getty Images/Lars Ronbog

AaB-midt: Der er intensitet og power

Morten Wieghorst kommer med nye idéer i AaB og der bliver gået til den i den fysiske træning, fortæller midtbanespilleren Kasper Risgård.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Morten Wieghorst er ny mand i spidsen for AaB og han har sørget for en god opstart, hvor han bringer sine idéer ind, samtidig med at han prøver at få AaB ‘back to basics’. Det fortæller den erfarne midtbanemand Kasper Risgård.

- Jeg synes det har været en god start. Morten (Wieghorst, red.) har en masse idéer og det har været spændende. Han vil gerne have at vi kommer tilbage til basics og gør det, vi er gode til. Vi skal spille langs jorden og det er noget af det, vi gerne vil tilbage til. Det har været positivt på mange måder, siger han til bold.dk.

Men Wieghorst er ikke det eneste nye træneransigt på Hornevej. Også den fysiske træner Scott Miller er kommet ind i klubben og han bidrager også meget positivt, mener Risgård.

- Vi har fået en ny australsk fysisk træner ind, som også er et meget positivt bekendtskab. Der er blevet sat nogle højere krav, både før og efter træning. 

- I selve træningen er Morten også meget indstillet på at det skal være intensivt. Når vi træner, skal vi være hundrede procent på. 

- Der er kommet noget power og det har været rigtig godt. Inden selve træningen på banen går i gang, har vi allerede trænet noget forebyggende. Der er høje krav, og det skal der også være i en klub som AaB. 

Stemningen i truppen dalede i takt med resultaterne i efteråret, men AaB-spillerne har haft godt af vinterpausen og er mødt tilbage på træningsanlægget med fornyet energi. Det er sundt for alle, at der er kommet nye øjne på.

- Der kommet nogle nye øjne på og nogle nye idéer ind. Alle starter fra nul. Det har også været med til at give noget intensitet, fordi alle gerne vil vise sig frem, slutter Risgård.

AaB vandt sin seneste træningskamp med 1-0 over svenske BK Häcken efter en scoring af Jannik Pohl.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce