2021-03-04 15:02:37

AaB om fan-banner: Et udtryk for frustration

Nogle AaB-fans har hængt et banner op på klubhuset i Aalborg, hvor fansene udtrykker utilfredshed med resultaterne, og det anerkender direktør Thomas Bælum.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det har mildt sagt været en sløj start på 2021 for AaB, der i vinterpausen fik ny cheftræner i form af spanske Marti Cifuentes.

Endnu er det ikke blevet til en sejr for Cifuentes og co., og efter onsdagens overraskende nederlag til nedrykningsfavoritterne AC Horsens, har nogle AaB-fans udtrykt sig og hængt et banner op på AaB's klubhus.

'Ingen sejr i 2021? Ikke godt nok!', står der på et banner, skriver avisen Nordjyske, og klubbens administrerende direktør, Thomas Bælum, anerkender frustrationerne hos fansene.

- Det er jo et udtryk for frustration. Fans er jo passionerede, og nogle gange har man behov for at udtrykke sin utilfredshed med, at forventningerne ikke bliver indfriet i øjeblikket. Det er en del af gamet i en fodboldklub, og det anerkender vi, siger Bælum til Nordjyske.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB om fan-banner: Et udtryk for frustration
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Torsdag var en lang række AaB-spillere dog ikke til stede på grund af onsdagens kamp, men Bælum forsikrer, at spillerne får at vide, fansene har hængt banneret op.

AaB er i øjeblikket nummer ni i Superligaen med 22 point efter 19 kampe.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce