3F Superliga -AaB-profil: Vi kan udfordre FCK og FCM
2015-12-16 13:45:30
Foto: Getty Images

AaB-profil: Vi kan udfordre FCK og FCM

Thomas Enevoldsen erkender, at FCK og FCM er favoritter til mesterskabet, men han kan ikke se, hvorfor AaB ikke skulle kunne udfordre dem i toppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB sluttede efterårssæsonen stærkt af med fem sejre i streg, hvilket har bragt nordjyderne op i guldkampen, hvor de indtager andenpladsen efter FC København.

Ifølge Thomas Enevoldsen så er FC København og FC Midtjylland favoritter til at tage mesterskabet, men han mener alligevel godt, at Aalborg-mandskabet kan udfordre dem.

- Det er klart, at FC Midtjylland og FC København er favoritter til at snuppe mesterskabet. De har stærkere trupper og bedre økonomi end os, men vi har et mål om, at vi gerne vil udfordre dem. Det drømmer vi jo selvfølgelig om, at det kan lade sig gøre, og som vi har spillet på det seneste, så kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre.

- Vi kan noget andet i Aalborg. De andre går ud og køber dyre spillere, mens vi hiver ungdomsspillere op, som kan levere på rigtig højt niveau. Det siger meget om vores klub. Vi er så mange spillere i AaB, som har spillet i klubben i mange år, og som har prøvet rigtig meget. Den blanding af rutine og unge spillere er rigtig god, siger Enevoldsen til bold.dk.

Enevoldsen er stolt over AaB’s efterår, hvor han især fremhæver det offensive fodbold, som man har leveret, hvilket har gjort holdet til det mest scorende i efteråret.

- Fodbold er en del af underholdningsbranchen, og folk kommer på stadion for at blive underholdt. Det er fantastisk, at vi kan vinde og samtidigt underholde, og det har vi gjort mange gange.

- Jeg tror, at hvis man spørger fans fra andre klubber, så tror jeg, at de vil pege på AaB som et af de mest underholdende hold at se på, siger han.

AaB blev senest danske mestre i 2014.

soren@bold.dk

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce