



Tirsdag aften skulle AaB for i aktion for tredje gang i deres optakt til den kommende sæson, da de testede mod Warta Poznan.
Kampen vandt sted i Polen, hvor nordjyderne i øjeblikket er på træningslejr.
Danskerne stillede med et stærkt mandskab, hvor der blandt andet var en startplads til nyindkøbene Lars Kramer og Allan Sousa.
Kampen var bare 17 minutter gammel, da Allan Sousa erobrerede bolden, hvorefter han fandt Iver Fossum, som kunne sparke nordjyderne på 1-0.
Den stilling holdt til pausen, hvor AaB foretog tre ændringer, ind kom blandt andre Anosike Ementa, som senere noterede sig for en scoring.
Artiklen fortsætter efter billedet

AaB var i fin kontrol i anden halvleg, og med 20 minutter igen kunne Ementa fordoble nordjydernes føring efter en fejl i polakkernes opspil.
Lucas Andersen var blevet bragt i spil efter en time, og han kunne kort før tid udbygge føringen til 3-0, da han køligt lagde bolden ind bag polakkernes målmand.
Det så længe ud til, at AaB skulle komme fra kampen med et rent bur, men få minutter efter Andersens scoring udnyttede Poznan en fejl fra Anders Noshe, og så bragte Milan Corryn polakkerne på tavlen til 1-3.
Der blev ikke scoret yderligere, dermed kunne AaB glæde sig over den første testsejr i denne sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Warta Poznan
3F Superliga


























