Efter en periode med adidas som tøjsponsor skifter AaB fra årsskiftet til danske hummel, der også var tøjsponsor i 1995 og 2008, da nordjyderne blev mestre.
- Hummel er et kvalitetsmærke, og med et glimt i øjet kan vi konstatere, at momentet passer, da vi som bekendt nu har vundet fire danske mesterskaber, hvoraf det første og det tredje blev skabt i hummeltrøjen, siger sportschef Allan Gaarde til klubbens hjemmeside.
- AaB er en af landets største og mest traditionsrige klubber, og vi søger meget historien med vores hold, hvor vi i fællesskab kan bringe den ud lokalt, nationalt og meget gerne også ud over landegrænserne, tilføjer nordisk sponsorchef i hummel, Lars Westergaard.
AaB's aftale med hummel gælder til sommeren 2021.


AaB
3F Superliga




























