2026-06-24 22:55:52

Schweiz videre som etter: Canada misser fordel

Schweiz kan kalde sig for vinder af Gruppe B med en 2-1-sejr over Canada, der dermed misser en stor fordel i knockoutfasen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

SCH

2 - 1

CAN

46'
10
Ruben Vargas
Mål
57'
20
Johan Manzambi
Mål
76'
21
Promise David
Mål

Det blev rigtig spændende til sidst, men med et 1-2-nederlag til Schweiz onsdag aften missede Canada en væsentlig fordel i VM's knockoutfase. 

Schweiz' sejr betyder, at de kan kalde sig for vinder af Gruppe B, mens Canada må nøjes med andenpladsen på en bedre målscore end Bosnien-Hercegovina.

Dermed glipper værtsnationen muligheden for at spille den næste kamp i Vancouver, hvor onsdagens forestilling også fandt sted, og længere rejsetid er nu i vente for det canadiske mandskab.

Schweiz er videre som etter med syv point.

Kampens første store chance tilfaldt Schweiz. Breel Embolo misbrugte en stor mulighed lige foran kassen, da han sparkede bolden direkte på Maxime Crepeau i det canadiske mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Schweiz videre som etter: Canada misser fordel
Foto: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix

Det viste sig hurtigt, at værtsnationen denne gang var op mod en langt mere potent modstander, end hvad Qatar demonstrerede i 0-6-nederlaget til værtsnationen i sidste uge.

Men det var også et opgør, der bød på ondt blod.

Efter en halv times spil ville den schweiziske stjerne Granit Xhaka banke bolden ind i Cyle Larin, som samtidig valgte at tjatte til kuglen i forbindelse med et frispark. Xhakas ben fortsatte dog lige forbi bolden og direkte ind i Larins skinneben, hvilket resulterede i advarsler til begge aktører.

Selvsamme Larin fik kort efter en stor chance efter en fin aflevering fra Jonathan David, inden schweizerens Ruben Vargas var tæt på at finde Embolo i den anden ende.

Fin underholdning i 45 målløse minutter.

Og underholdningen fortsatte.

Kampen var dårligt nok fløjtet op, før Schweiz gav Canada en kæmpe mavepuster, da Ruben Vargas sparkede bolden i kassen lige efter pausen. Johan Manzambi slog et indlæg ind til Sevilla-spilleren, som via stolpen fandt netmaskerne.

Herfra viste Schweiz virkelig tænder, og Manzambi var i det 57. minut på spil igen - denne gang som målscorer. Freiburg-talentet sparkede bolden ind under Crepeau, der virkelig så skidt ud i den situation. 

2-0 til Schweiz.

Men Promise David ville det anderledes. Angriberen fra belgiske Royal Union SG var netop kommet på banen, da han reducerede til 2-1 og sendte værternes tilskuere i ekstase. 

Pludselig fik Canada vind i sejlene, og håbet om førstepladsen var atter i live. 

I tillægstiden var Derek Cornelius tæt på at udligne, men stopperen headede bolden forbi målet, mens fansene så til med nervøse blikke. 

Podcast Cover

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!

Drømmeklubben | Afsnit 4

Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?

Læs mere
-38:11

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

SCH

2 - 1

CAN

46'
10
Ruben Vargas
Mål
57'
20
Johan Manzambi
Mål
76'
21
Promise David
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce