For anden gang samme dag skulle AaB lørdag aften op mod Gornik Zabrze fra den bedste polske række, efter et tidligt opgør der var sluttet med et 1-3-nederlag til aalborgenserne.
Denne gang var det imidlertid polakkerne, som skulle bringe sig på 1-0, og det gjorde de allerede efter seks minutter ved Szymon Wlodarczyka.
Kort efter var Jan Ciućka tæt på at gøre det til 2-0, men Theo Sander afviste truslen i den pågældende situation, hvilket betød pausestillingen lød på 1-0.
Efter en times spil kunne Sander dog ikke forhindre Alan Lubaski i at gøre det til 2-0 efter et hurtigt frispark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alligevel havde Kasper Kusk i sinde at bevise, at AaB ikke ville lade sig dominere fuldstændig af modstanderne.
Således kunne den rutinerede højrefløj reducere til 1-2 på et spark i det lange hjørne med et kvarter igen efter fornemt forarbejde fra Leipzig-lejesvenden Kilian Ludewig.
Det blev dog ikke til flere mål i opgøret, og nordjyderne måtte derfor sande, at det ikke lykkedes at slå Gornik Zabrze i denne omgang.

AaB
Gornik Zabrze
Træningskampe


































