2021-05-07 23:06:53

AaB-træner om VAR-dom: Må acceptere det

Et VAR-tjek fratog AaB en udligning mod OB, men i det nordjyske blev den marginale kendelse accepteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

OB

1 - 0

AaB

45'
10
Bashkim Kadrii
Mål

AaB-spillerne troede, at der var udlignet til 1-1 mod OB i slutminutterne fredag aften.

Men efter et VAR-tjek blev Tim Pricas ganske glimrende scoring annulleret for offside i opspillet til målet.

Det var en marginal kendelse, som ved første øjekast var svær at få øje på, men efterfølgende blev den målt op til at være 10,5 centimeter offside.

AaB-træner Martí Cifuentes kunne heller ikke andet end at acceptere kendelsen.

- Jeg har ikke set gengivelsen, så jeg kan ikke give så mange detaljer. Hvis der er offside, er der offside, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB-træner om VAR-dom: Må acceptere det
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Jeg har sagt før, at VAR er en god hjælp til dommerne. Jeg håber, at VAR var en god støtte til dem i denne situation, og vi må bare acceptere det, konstaterer den spanske træner.

Kristoffer Pallesen så derimod situationen igen på stadionets storskærm, og han havde svært ved at få øje på, at der var offside.

Han har dog tillid til, at VAR-vognen traf den rette beslutning.

- Jeg har set den på storskærm. Jeg synes, at den er meget, meget tæt. Så jeg håber godt nok, at de har fået sat stregerne ordentligt derinde, lyder det fra AaB-forsvareren.

OB havde spillet en fremragende første halvleg og bragt sig foran i første halvlegs sidste minut ved en velspillende Bashkim Kadrii.

Sejren så heller ikke for alvor ud til at være i fare inden slutfasen, hvor AaB lagde pres på.

OB's anfører Jeppe Tverskov mente, at AaB-presset til sidst skyldtes tilfældigheder.

- Sådan er det jo, når man begynder at kaste mange folk frem, og der bliver lidt duel- og nedfaldsbolde. Så kommer der i ny og næ en chance, men vi klarede den, siger han.

Samtidig var han klar i mælet om det annullerede mål.

- Hvis der er offside, bliver der jo dømt det, konstaterer han.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

OB

1 - 0

AaB

45'
10
Bashkim Kadrii
Mål
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce