International -Åge glæder sig over genfunden målform
2018-06-09 22:44:17
Foto: Getty Images

Åge glæder sig over genfunden målform

Åge Hareide håber, at aftenens to scoringer mod en velorganiseret modstander som Mexico kan give de offensiver spillere fornyet selvtillid inden første VM-kamp mod Peru næste lørdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

MEX

71'
10
Yussuf Poulsen
Mål
74'
20
Christian Eriksen
Mål

Danmark besejrede her til aften Mexico med 2-0 på Brøndby Stadion, og de rød/hvide drager dermed afsted til Rusland med selvtillid i bagagen.

Landstræner Åge Hareide var efterfølgende glad for de to sene scoringer mod en svær modstander, selvom skarpheden i særdeleshed manglede i de første 45 minutter.

- Vi spiller mod et godt og boldsikkert hold, der samtidig er enormt stabile defensivt. Vi spiller lidt for langsomt i starten af kampen, og får kørt nogle lidt for korte angreb.

- Det eneste vi skaber i første halvleg er egentlig på en række personlige fejl af mexicanerne. Vores spil bliver dog bedre og bedre, og vi har held med vores indskiftninger i dag.

- Vi kommer til flere gode afslutninger og får skabt en masse i mellemrummet, siger Åge Hareide.

Danmark havde inden opgøret blot scoret en enkelt gang i dette kalenderår, men landstræneren håber nu, at de offensive bekymringer kan pakkes væk inden åbningskampen mod Peru om syv dage.

- Det var vigtigt for holdet at få vist, at vi stadig kan score mål. Det havde gået ud over selvtilliden, hvis vi havde oplevet endnu en kamp uden at score.

- Det er jo næsten ved at blive en vane, at Christian (Eriksen, red.) scorer, men jeg er meget glad på Yussuf (Poulsens, red) vegne. Han fortjente virkelig den scoring, afslutter landstræneren.

Aftenens scoring af Yussuf Poulsen var hans første i den rød/hvide trøje siden 3-2-nederlaget i Polen tilbage i oktober 2016.

kenneth@bold.dk

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

MEX

71'
10
Yussuf Poulsen
Mål
74'
20
Christian Eriksen
Mål
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce