Aarhus Fremad mister sin topscorer.
28-årige Kasper Andersen har kontraktudløb denne sommer, og offensivspilleren har ifølge Bolds oplysninger valgt at forlade Betinia Liga-klubben.
I stedet drager han til Norge, hvor Per Frandsens Odd har indgået en 1,5-årig aftale med profilen.
Odd ligger nummer fire i den næstbedste norske række og har i forvejen en stribe af danskere i truppen - blandt andre Jacob Buus og Villads Rasmussen.
Dermed mister Aarhus Fremad en profil - i den netop overstået sæson blev det til 11 mål og fem assist for den 28-årige angriber.
Artiklen fortsætter efter billedet

I januar lagde Aarhus Fremads direktør Jesper Blicher Dahl ellers ikke skjul på, at klubben ønskede at forlænge samarbejdet.
- Han har virkelig vist sig flot frem.
- Vi vil rigtig gerne fortsætte samarbejdet med Kasper, men der er også nogle logistiske overvejelser omkring Aarhus og København, som vi er i dialog med Kasper om, sagde direktøren til Bold.
Men det sker ikke.

Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.


Aarhus Fremad
Odds Ballklubb
Betinia Liga
1. Division



































