

HIK var taget en tur til Gladsaxe Stadion for at møde AB i 2. division i weekenden, og det slap hjemmeholdet bedst fra.
Gladsaxe-klubben vandt nemlig med 2-0, og AB-cheftræner Patrick Birch Braune mener, at mandskabet leverede en stærk præstation.
Han siger til AB's hjemmeside, at det var en meget moden præstation.
- Vi gjorde vores arbejde i første halvleg. Anden halvleg var ikke vildt underholdende. Vi viser modenhed og lukker kampen. Det er HIK's opgave at komme tilbage og gøre kampen spændende. Det er ikke vores.
- Stor ros til drengene - det var modent og en rigtig stærk indsats. Vi følte os rimelige komfortable igennem kampen både defensivt og offensivt. Det er en af de ting, vi har haft svært ved i andre kampe.
- Vi tog tempoet ud af kampen, vi hvilede i spillet både med og uden bold.
- Det har vi ikke kunnet i mange kampe, hvis vi skal være kritiske og det ville vi gerne kunne bedre og det gjorde vi godt i anden halvleg. Vi har en fantastisk harmoni og synergi i holdet, siger AB-cheftræneren.
AB lagde afstand til Kolding IF med sejren, da Kolding tabte til Aarhus Fremad. Braunes tropper er nummer fire i 2. division med fire point ned til Kolding.


AB
CampoBet 2. division


























