AB har sikret sig offensiv forstærkning forud for den kommende sæson. Klubben har sikret sig den unge kantspiller Armend Aslani.
18-årige Aslani har i de seneste to sæsoner spillet på U19-holdet i Brøndby, men har kontraktudløb denne sommer og fortsætter altså i stedet i AB.
- Armend er en spiller som vi har holdt øje med igennem længere tid, og vi ved at han besidder et enormt potentiale, som jeg nu håber, at vi i fællesskab kan forløse. Vi har en lang tradition for at udvikle talenter, og det er bestemt også målet med Armend. Han besidder et højt teknisk niveau og er hurtig på fødderne. Vi glæder os nu over, at vi har fået en stærk tilgang, siger Peter Rasmussen til klubbens hjemmeside.
Aslani har skrevet en to-årig kontrakt og får trøje nummer 9.


AB
Brøndby U19































