Barcelona og Rayo Vallecano krydsede mandag aften klinger, da de skulle runde tredje spillerunde i den bedste spanske række af.
Her kunne Andreas Christensen efter kampens begyndelse fejre jubilæum, da han fejrede sin kamp nummer 100 hos Blaugrana.
Selvom Barcelona kom ind med en stor favoritværdighed til kampen, var det ikke hjemmeholdet, der kom bedst fra start.
Her sendte Sergio Camello chokbølger gennem Camp Nou, da han efter et fladt indlæg fra venstre side fik den sidste fod på, som sendte udeholdet foran.
Der gik dog ikke lang tid, før catalanerne svarede igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gennem flot kombinationsspil og en skudfinte sendte Raphinha bolden ned i højre hjørne efter en flot afslutning. Dermed var der balance i regnskabet.
Nu kunne Barcelona lugte blod.
Blot få minutter efter udligningen kunne Lamine Yamal sende hjemmeholdet i front, da han efter en flot vending kanonerede bolden op i nettaget bag en hjælpeløs Rayo-målmand.
Efter pausen var Barcelona-angriberne i spil igen. Denne gang var det Anthony Gordon, der ville lege med.
Gordon modtog bolden i dybden og så også ud til at have fundet Raphinha, men englænderen endte med at sparke bolden ind i Rayo-stopperen Florian Lejeune, som kunne notere sig for et selvmål.
Men trods selvmålet havde Rayo ikke opgivet håbet om at drage fra Camp Nou med point på kontoen.
Efter et hjørnespark var Camello på spil igen, da han steg til vejrs og headede den ind bag Joan Garcia.
Rayo formåede dog aldrig at bygge videre på reduceringen.
Med 20 minutter tilbage kunne Gordon med en flot aflevering spille Raphinha fri, som uden problemer kunne sende catalanerne på 4-2.
Rayo var for alvor i problemer, og der var samtidigt intet, der tydede på, at Barca ville slippe på speederen.
Lamine Yamal skulle også vise sig frem helt til sidst, da han krøllede den ned i venstre hjørne efter et flot indersideskud fra kanten af feltet.
Det blev ikke til flere mål, og trods en rodet start på opgøret fik Barcelona styr på tingene og kørte sejren sikkert i land.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
Rayo Vallecano
Barcelona
La Liga



























