




I tirsdagens første pokalkampe bookede FC Fredericia, Lyngby og Vejle billet til fjerde runde, og nu er også AB og Ishøj videre.
AB kom ellers bagud 0-2 i første halvleg mod FA 2000 og flirtede gevaldigt med et exit, men så vågnede Gladsaxe-mandskabet pludselig.
Med to scoringer fra Layton Ndukwu og Christian Wagner tvang AB kampen ud i forlænget, og her skulle Ilias Namli blot bruge to minutter på at sende akademikerne på 3-2.
FA 2000 svarede aldrig tilbage, og således spillede AB sig videre til fjerde runde med et flot comeback.
Et andet sted i københavnsområdet kæmpede Vanløse og Ishøj, og her måtte kampen også ud i forlænget for at finde en vinder efter 1-1 i ordinær.
Ishøj viste sig stærkest i de ekstra 30 minutter og vandt i sidste ende 3-1.


AB
Vanløse
FA 2000
Betano Pokalen
Ishøj IF

























