2025-12-31 09:24:17

AB-talent får drøm opfyldt med professionel kontrakt

AB har skrevet kontrakt med den 19-årige midtbanespiller Alfred Horup. Aftalen løber til sommeren 2028.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AB slutter 2025 med en glædelig nyhed.

Klubben har belønnet 19-årige Alfred Horup med en kontrakt til sommeren 2028.

Horup er et produkt af AB's ungdomsafdeling og står noteret for 15 førsteholdskampe. Han fik debut i juni.

Cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson sætter på AB's hjemmeside ord på nyheden:

- Alfred har arbejdet utroligt hårdt for sin kontrakt, og han er et fremragende eksempel på en spiller, der har vist både alsidighed og stabilitet i overgangen til seniorfodbold. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med Alfred og hjælpe ham med at tage de næste skridt.

Hovedpersonen får med sin kontrakt en drøm til at gå i opfyldelse. 

- At skrive min første professionelle kontrakt med AB betyder enormt meget for mig. Det har været min drøm gennem alle de år, jeg har været på akademiet. Jeg er meget taknemmelig for den tillid, klubben og trænerteamet har vist mig – og også fansene, hvis støtte jeg har mærket siden min debut.

- Vi har en fantastisk trup med et stærkt sammenhold i omklædningsrummet, og jeg glæder mig til at komme i gang med opstarten. Vi skal arbejde hårdt, så vi kan sikre den oprykning, som en klub med vores stolte traditioner fortjener, udtaler Alfred Horup.

AB overvintrer på førstepladsen i CampoBet 2. division. Du finder stillingen her

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce