





Djurgården skulle lørdag aften forsøge at holde liv i håbet om bronzemedaljer i Allsvenskan.
Opgaven var en hjemmekamp mod IK Sirius med Wessam Abou Ali i startopstillingen.
På forhånd var Djurgården nummer fire med fire point op til BK Häcken på tredjepladsen. Derfor var der krav op point, hvis det fortsat skulle være muligt at vinde bronze.
Men sådan gik det ikke.
Djurgården kom ellers planmæssigt foran 1-0 på et hovedstødsmål af Vá. På scoringen så Sirius-målmand David Mitov Nilsson meget uheldig ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort før pausen lykkedes det dog gæsterne at slå tilbage. Joakim Persson fik et perfekt indlæg, som han stangede i det lange hjørne.
Sirius startede anden halvleg med lyn og torden, hvilket gav to hurtige scoringer.
Først scorede Persson til 2-1, og få minutter senere var Wessam Abou Ali på pletten. Danskeren fik serveret et perfekt indlæg, og så styrede han bolden i mål til 3-1.
Djurgården fik efter en time bragt spændingen tilbage i kampen, da Marcus Danielson omsatte et straffespark og scorede til 2-3.
Spændingen varede dog ikke længe. Få minutter senere scorede Persson hattrick med en hård afslutning i det lange hjørne.
Dermed endte IK Sirius med at vinde 4-2, hvilket sendte bronzemedaljerne til BK Häcken. Djurgården er sikker på at blive nummer fire. Sirius rykkede op som nummer otte.

BK Häcken
Djurgården
Sirius
Allsvenskan























