2024-05-25 21:09:15

Abou Ali vinder den afrikanske Champions League

Wessam Abou Ali startede inde for Al Ahly, som slog Esperance Tunis med 1-0 i returopgøret af CAF Champions League-finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CAF Champions League - Final. runde

FT

AHL

1 - 0

ESP

4'
10
Roger Aholou
Selvmål

Lørdag aften var der returopgør i finalen af Champions League-turneringen på det afrikanske kontinent, efter første kamp var sluttet med 0-0.

Kampen mellem egyptiske Al Ahly og tunesiske Esperance Tunis havde dansk islæt, da den tidligere AaB- og Silkeborg-spiller Wessam Abou Ali startede inde for Al Ahly.

Angriberens hold fik imidlertid en forrygende start på kampen, da et hjørnespark lidt tilfældigt hoppede i mål via Roger Aholous ben, hvorfor togoleseren blev noteret for et selvmål for Esperance.

Ligesom første opgør var returen en chancefattig affære, hvor begge hold var uskarpe.

Artiklen fortsætter efter billedet

CAF Champions League -Abou Ali vinder den afrikanske Champions League
Foto: Fethi Belaid/AFP/Ritzau Scanpix

Derfor var det ene mål da også nok til at sikre Al Ahly den fornemme hæder og Abou Ali sin første titel efter bare fire måneder i den egyptiske klub.

25-årige Abou Ali har spillet i en række nordiske klubber herunder AaB, Silkeborg, Vendsyssel og Sirius.

I Al Ahly har han fået en flyvende start med fem mål og tre assists i 13 kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CAF Champions League - Final. runde

FT

AHL

1 - 0

ESP

4'
10
Roger Aholou
Selvmål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce