2025-09-24 11:40:49

Absurd: FCK, BIF og AGF spiller samme dag på Sjælland

Både AGF, FC København og Brøndby spiller alle onsdag på Sjælland med få timers mellemrum – og det er der en særlig forklaring på.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

HIL

1 - 2

AGF

Det er et særsyn, der finder sted onsdag.

Når tredje runde af pokalturneringen afvikles spiller både FC København, AGF og Brøndby på Sjælland med få timers mellemrum.

Det hører til sjældenhederne, at det sker samme dag med så kort interval.

AGF spiller pokalkamp i Hillerød med kampstart kl. 15.00. FC København skal til Lyngby kl. 17.45, mens Brøndby møder B93 i Sundby Idrætspark kl. 20.45.

Det er normalt ikke et scenarie, der giver store præmier hos politiet, når tre storklubber afvikler deres kampe med få timers mellemrum inden for en relativ kort afstand.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Absurd: FCK, BIF og AGF spiller samme dag på Sjælland
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

For det er tre fangrupperinger, der ikke ligefrem elsker hinanden.

Men forklaringen på det utrolige scenarie, er ligetil:

- Når vi placerer kampene i Oddset Pokalen, skal de ligge rundt om turneringsprogrammet, så vi undgår at flytte kampe.

- Derfor er vi – med placeringen af pokalkampene – tvunget til at tage hensyn til allerede planlagte kampe i Superligaen og Betinia Ligaen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

- Det er baggrunden for, at pokalkampene er placeret som tilfældet er, forklarer Troels K. Jensen, der er turneringschef i Divisionsforeningen.

Det havde været mest oplagt at flytte en af pokalkampene til torsdag.

Men når man dykker ned i kampprogrammet for den kommende weekend, kan man se, at FC København spiller lørdag i Sønderjyske. Lyngby spiller også lørdag, når de møder AaB.

Når Hillerød og AGF skal spille onsdag, hænger det sammen med, at Hillerød spiller igen lørdag mod Horsens. Og da reglerne er tre dages hvile mellem kampene kunne den ikke flyttes.

Selv om Brøndby først spiller søndag kl. 20.00 mod OB, har man i planlægningen taget hensyn til, at B 93 allerede spiller lørdag mod Middelfart.

Derfor kunne den pokalkamp ikke flyttes til torsdag.

Bold arbejder på at få en kommentar fra Københavns og Nordsjællands Politi.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

HIL

1 - 2

AGF

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce