EM U21 -AC Horsens-midt er rykket ned: Landsholdet er i mine overvejelser
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix
2023-06-15 18:04:00
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

AC Horsens-midt er rykket ned: Landsholdet er i mine overvejelser

David Kruse indrømmer, at det er i tankerne, at nedrykningen med AC Horsens kan få en betydning for pladsen på U21-landsholdet, som ellers er et godt udstillingsvindue for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

LIT

1 - 2

DAN

AC Horsens’ David Kruse er i disse dage i Litauen, hvor han skal forsøge at hjælpe det danske U21-landshold til sejr i EM-kvalifikationen.

Det er dog ikke kun tre point, som er på spil, da det også er et godt udstillingsvindue for den unge midtbanespiller, da der altid er mange øjne rettet mod U21-landskampene.

Det er Kruse da også opmærksom på.

- Det er fedt at være på U21-landsholdet. Der er virkelig nogle dygtige fodboldspillere, som man får lov til at spille sammen med. Jeg bliver bedre af det.

- Det er også et godt udstillingsvindue i forhold til min fodboldkarriere, så det er fedt.

- Når klubber kigger på en, ser de jo gerne, at man bliver matchet med de bedste, og det gør man her, hvor det er de bedste i min årgang og fra andre lande, så det er virkelig godt for mig, siger David Kruse til bold.dk.

David Kruses tilværelse ændrer sig gevaldigt efter sommerferien, da AC Horsens nu må nøjes med at spille i NordicBet Ligaen efter nedrykningen i denne sæson.

Men er Kruse bange for at miste sin plads på U21-landsholdet, hvis han tager med Den Gule Fare ned i den næstbedste række?

- Ja, det kunne godt være en overvejelse. Min ambition er jo også altid at spille på det højest mulige niveau. 

- Jeg føler også, at jeg er god nok til at spille her, så det kunne godt være med i mine overvejelser.

Føler du selv, at du skal ned og spille i NordicBet Ligaen?

- Det er svært at sige, det er jo fodbold. Der kan ske mange ting, men lige nu vil jeg bare spille de her kampe så godt, som jeg nu kan. Så må jeg tage det andet derfra, siger David Kruse til bold.dk.

David Kruse og resten af det danske U21-landshold skal i aktion fredag, hvor det gælder Litauen på udebane.

Kampen kan ses på DBU's hjemmeside, hvor der er kampstart klokken 17:00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

LIT

1 - 2

DAN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce