AC Horsens rendte ind i en ordentlig øretæve lørdag eftermiddag.
I sidste kamp i grundspillet af Betinia Liga blev de på hjemmebane banket med 0-4 af Hvidovre IF.
De sneg sig akkurat med i top-6, selvom de var tæt på at sætte det over styr med det store nederlag.
Når man opnår top-6, indgår man i oprykningsspillet, men efter en dårlig start på foråret er det ikke længere et mål at rykke op for den storsatsende klub.
Det fortæller sportschef, Esben Hansen, til Horsens Folkeblad.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har ikke længere ambitioner om at rykke op. Det vil være at stikke folk blår i øjnene at tale om det. Nu handler det om næste sæson, siger Esben Hansen.
Sportschefen fortæller desuden, at de er skuffet over udviklingen men glade for at være i en position, hvor man ikke skal bekymre sig om at kigge nedad.
AC Horsens har skrabet 30 point sammen efter grundspillets 22 kampe. De har ni point op til andenpladsen, der kan udløse en billet til 3F Superligaen.
Det var den tidligere Horsens-træner Martin Retov, der lørdag påførte sin gamle klub et eftertrykkeligt nederlag.
Retov var overrasket over, at Hvidovre formåede at vinde så stort over Horsens. Læs mere om det her.

AC Horsens
Betinia Liga































