2026-08-31 16:00:00

AGF-opråb: Hvorfor har man ikke gjort sig lidt mere klar?

AGF har i de første fem kampe ikke formået at få en sejr endnu. Fansene har givet AGF en lang snor, men nu er snoren måske ikke lang nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

onsdag 2. sep

AGF

vs

FCM

I sidste sæson skete det endelig. 40 års tørke uden en DM-titel blev endelig slukket efter AGF's mesterskab i sidste sæson i Superligaen.

Det udløste en kæmpe glædesrus, der aldrig syntes at skulle stoppe.

Nu er det en ny sæson, og aarhusianerne er kommet tilbage på jorden efter en hård Superliga-start.

Et hårdt "reality check" for AGF-fansene, som, selvom det blev til Conference League, ikke er tilfredse med klubbens start.

- Det er ikke så fedt, som man havde håbet på, siger Jonas Roulund, der er chefredaktør på KSDH.

Længere snor
AGF'erne har ifølge Jonas Roulund været overbærende med starten på sæsonen grundet Superliga-titlen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF-opråb: Hvorfor har man ikke gjort sig lidt mere klar?
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Man kan godt mærke, at nu har vi i lang tid kunnet leve på det her med, at vi var blevet mestre, og præstationerne måske også har peget i den rigtige retning, selvom sejrene måske ikke lige er kommet i Superligaen.

- Man har givet fra fanscenen og fra fanmiljøet en længere snor, end hvad man har haft i de andre sæsoner, fordi AGF kommer fra det her mesterskab, som ingen af os kommer til at glemme.

Nu er den snor altså ved at løbe tør for stof for AGF-fansene.

Der er ingen tvivl om, at nederlaget til Randers har gjort ondt og sat gang i nogle bølger om krisesnak og kritik af, at CV ikke har fået handlet ind til den her trup, man havde håbet skulle gøre sig gældende i tre turneringer i denne sæson.

Ingen nedrykningstanker
AGF ligger i skrivende stund nummer ti i Superligaen og mangler endnu at få en sejr efter fem runder i Superligaen. Det er dog ikke noget, der får KSDH-redaktøren til at frygte for nedrykning.

- Der er ikke en kæmpe krisealarm, hvor folk siger, at vi er ved at rykke ned, men jeg tror, vi gik ind til den her sæson med en følelse og tanke om, at man selvfølgelig kom i top seks, og at man kom i et europæisk ligaspil, men stadig kunne gøre sig gældende i Superligaen.

Med starten i Superligaen kunne man ellers tænke tilbage til dengang, Herfølge vandt det danske mesterskab og året efter rykkede ned. Det er der også et par enkelte snakke om i AGF-fanmiljøet.

- Der har været enkelte opslag i nogle grupper, men den generelle tanke er ikke, at AGF er nedrykningstruet. Der er trods alt for stor kvalitet, og på et eller andet tidspunkt kommer vi tilbage til normalen uden de europæiske kampe.

Klubben griber ikke mulighederne
Planen burde være klar for CV og AGF omkring, hvad der skal til, ifølge KSDH-redaktøren.

- Der er nogle muligheder for at handle og gøre noget, som virker oplagte, men som klubben ikke har grebet.

- Vi havde håbet, at vi kunne trykke på speederen på nogle ting med nogle af de penge, man havde fået med, og det burde også have gjort klubben mere interessant.

AGF-fansene håber på, at der er gang i den på direktionsgangen for at hente nye spillere.

- Jeg var overrasket over at se CV til den seneste kamp. Han måtte da gerne rejse rundt og være i gang med at lave nogle aftaler. Vi håber, der er gang i den, og at der kommer mere end en forstærkning til truppen.

Jonas Roulund står tilbage med et spørgsmål til ledelsen.

- Det generelle spørgsmål er, hvorfor har man ikke forstærket truppen yderligere og gjort sig lidt mere klar til det pressede kampprogram?

Det ligner ikke et mesterhold på transfermarkedet, mener Jonas Roulund.

- Vi har en følelse af, at vi agerer på transfermarkedet, som om vi endte fem eller seks i sidste sæson.

AGF skal forsøge at hente sæsonens første Superliga-sejr mod FC Midtjylland på hjemmebane på onsdag.

Podcast Cover

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind

Hattrick | Afsnit 9

I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.

Læs mere
-15:10

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

onsdag 2. sep

AGF

vs

FCM

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce