


Der var topopgør i NordicBet Ligaens mesterskabsspil, da ligaens nummer ét fra Lyngby var på besøg hos ligaens nummer to fra AC Horsens.
Alt var dermed på spil for begge mandskaber, og kampen startede derfor også en smule nervøst ud.
AC Horsens kom dog bedst ud til kampen, og de satte sig på størstedelen af spillet i kampens begyndelse.
Kampen bølgede frem og tilbage i første halvleg, men hjemmeholdet var igennem hele halvlegen farligst foran målet.
Efter 41 minutter skulle hjemmeholdet bringe sig i front. Lyngby-forsvaret så tunge ud på et indlæg fra Aron Sigurdarson, og bolden gik derfor hele vejen igennem til Anders Jacobsen. 'AK47' skuffede ikke foran Frederik Ibsen i Lyngby-målet, og angriberen kunne dermed sparke Horsens foran 1-0.
Det blev resultatet ved pausen, og Lyngby skulle finde noget mere skarphed frem til anden halvleg, hvis de skulle komme hjem med noget som helst.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lyngby kom langt bedre ud til anden halvleg, og de formåede at sætte sig en del mere på spillet og komme frem til chancer.
Efter 78 minutter fik Andreas Bjelland reduceret til 1-1, da han kom øverst på et tidligt indlæg fra Casper Winther og fra kanten af feltet flot kunne heade bolden ind bag Matej Delac.
Det var dog ikke længe, at Lyngby kunne glæde sig over scoringen. Blot to minutter senere slog Alexander Ludvig et skarpt indlæg ind i et propfyldt felt, og øverst kom Malte Kiilerich og headede Horsens foran 2-1.
Lyngby pressede på, men forsøget fra Emil Nielsen et par minutter senere endte et godt stykke over målet.
Lyngby formåede ikke at få scoret i slutningen af kampen, og derfor endte det med en 2-1-sejr til AC Horsens. Med sejren rykker Horsens op på førstepladsen i ligaen, og de har nu tre point ned til Lyngby på andenpladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Lyngby Boldklub
Betinia Liga
























