






Rasmus Nissen Kristensen sagde undskyld. Han tog den på sin kappe overfor holdkammeraterne, efter han blev udvist og ’solgte’ holdet.
Derfor tog han ordet i omklædningsrummet og beklagede.
Men det skulle han aldrig have gjort, hvis det stod til Andreas Christensen.
- Jeg er ikke stor tilhænger af undskyldninger. Det eneste, jeg kan lide ved det, er, at NK føler sig så tæt på os andre, at han stiller sig op og siger det.
- Undskyldningen er ikke nødvendig, fordi vi spiller bedre en skotterne. Vi slår tilbage og kommer også på 2-2.
- Jeg ved, det er følelser, men jeg er ikke stor fan af undskyldninger. For efter det røde kort, han får, laver vi andre også fejl, siger Andreas Christensen og slår fast:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg elsker at spille med NK. For han er en spillertype, der altid giver alt, hvad han har.
- Han er en vigtig for den måde, vi gerne vil spille på, forklarer Andreas Christensen, der står tilbage med en følelse, at Danmark var det bedste hold i gruppen, men endte med at slutte på andenpladsen efter Skotland.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
- Det er svært at stå og sige, vi er det bedste hold, når vi lukker fire mål ind. Men følelsen var, at vi havde været det bedste hold på banen, siger Andreas Christensen, der dog erkender, at Danmark også blev straffet for en række fejl.
Nu venter en playoff kamp 21. marts, hvor Danmark skal møde enten Sverige, Rumænien, Nordirland eller Nordmakedonien om en finaleplads for at kvalificere sig til VM-slutrunden.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere

Danmark








































