AC Horsens møder mandag aften AaB i Superligaen, og her kan Ayo Simon Okosun få comeback i den gule trøje, efter han forleden blev lejet i FC Midtjylland.
Samtidig bliver mandagens kamp den sidste for Thomas Kortegaard, der indstiller karrieren på grund af eftervirkningerne af en kræftsygdom.
Horsens-manager Bo Henriksen hylder på klubbens hjemmeside den afgående spiller, der har været i klubben siden 2007.
- Det bliver en vemodig dag, for vi skal sige farvel til Thomas Kortegaard som spiller, men vi får heldigvis fortsat glæde af hans selskab på træningsbanen, når han skal arbejde som individuel træner.
- Som spiller har han været en fornøjelse at arbejde med, og jeg har stor respekt for Kortegaard som både spiller og menneske, for han er en vaskeægte klubmand, der aldrig har sat sig selv højere end klubben.
- Han har været fremragende i omklædningsrummet, hvor han har været med til at skabe et godt miljø med sine menneskelige egenskaber, og hans CV med pokalfinale, Europa League-kampe, oprykninger og 315 kampe taler sit tydelige sprog.
- Det er en stor spiller og et dejligt menneske, der indstiller karrieren, og vi vil gøre alt for at give ham en god afsked, siger Bo Henriksen.
AC Horsens' trup til kampen mod AaB:
Matej Delac
Malte Kiilerich
Michael Lumb
Ayo Simon Okosun
Peter Therkildsen
Bjarke Jacobsen
Peter Nymann
Rune Frantsen
Thomas Kortegaard
Sebastian Avanzini
Erhan Masovic
Hallur Hansson
Louka Prip
Jonas Thorsen
Mikkel Mena Qvist
Michael Lansing
Alexander Ludwig
Nicolai Brock-Madsen


AC Horsens
3F Superliga




































