
Elias Achouri har særligt i forårssæsonen vist, at han har nogle helt særlige kvaliteter.
Den tunesiske driblekonges præstationer er med sikkerhed også blevet bemærket af andre klubber, og derfor er spørgsmålet, om han allerede nu kan være på vej videre fra Viborg.
Det spørgsmål fik Achouri selv lov at forholde sig til i et interview med Viaplay efter fredagens 0-1-nederlag til FCM.
- Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg ved bare, at jeg har en kontrakt med Viborg i to år mere. Vi må se, hvad der sker.
- Jeg synes ikke, det er mit job at vurdere, om jeg er klar eller ej til det næste skridt. Jeg skal kun fokusere på mit spil, siger Achouri.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efterfølgende blev Viborg-profilen spurgt ind til, om han kan se sig selv skifte til en anden klub i Danmark.
- Det ved jeg ikke. Hvorfor ikke? Det skal bare ikke være Midtjylland. Jeg har for meget respekt for Viborg. Jeg har to år tilbage i klubben, og jeg er glad for at være her, siger Achouri.
Du kan se hele interviewet med offensivspilleren i videoen, der ligger øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Viborg FF
3F Superliga



























