2026-07-25 10:29:13

Achouri takker Neestrup

I et opslag på Instagram takker Elias Achouri af i FCK og sender blandt andet en hilsen til sin tidligere træner Jacob Neestrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 17. runde

I morgen d. 26. jul 03:30

SDI

vs

DAL

Elias Achouri er fortid i FC København.

Københavnerne har solgt offensivspilleren til MLS-klubben San Diego FC. 

I et længere skriv på Instagram sætter Elias Achouri ord på afskeden og takker blandt andre sin tidligere træner Jacob Neestrup.

- Først og fremmest vil jeg sige tak. Tak for den kærlighed og støtte, I har vist mig fra allerførste dag. I gav mig muligheden for at udleve nogle af mine største drømme - at spille i Champions League og opleve de berømte europæiske aftener i Parken. De aftener er virkelig noget helt særligt.

- Tak til alle mine holdkammerater. En særlig tak til Nees (Jacob Neestrup, red.). Tak fordi du troede på mig, havde tillid til mig og gav mig muligheden for at vise mit talent på banen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Achouri takker Neestrup
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Jeg vil også gerne takke trænerteamet og alle i den medicinske afdeling for deres enorme arbejde hver eneste dag. Jeg har udviklet mig meget i min tid her, og jeg vil altid være taknemmelig for alt det, I har gjort for mig, lyder det blandt andet.

Den 27-årige tuneser kom til FCK i 2023, da Jacob Neestrup var træner. 

Han nåede i alt 117 kampe i den hvide trøje og scorede 12 mål.

Du kan se Instagram-opslaget herunder.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 17. runde

I morgen d. 26. jul 03:30

SDI

vs

DAL

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce