Danske Adam Sørensen er torsdag blevet præsenteret som ny spiller i Bodø/Glimt.
Den 22-årige back er blevet købt fra af Lyngby, han har underskrevet en femårig aftale med de norske sølvvindere.
Sørensen fortæller, at der længe har været dialog mellem parterne, nu ser han frem til at prøve sig af i den norske klub.
- Det føles godt at være her. Det har jeg glædet mig til i lang tid. Jeg glæder mig til at blive en del af den her klub, som er i vanvittig udvikling, og jeg glæder mig til eventyret
- Vi har haft dialog i de seneste vinduer, men en korsbåndsskade har gjort, at jeg skulle spille kampe hjemme i Danmark for at komme mig helt. Da dialogen åbnede igen, vidste jeg, at det var tid til at skifte.
Den unge dansker er overbevist om, at han vil passe godt ind i klubben.
- De spiller god fodbold. For mig er den måde, de spiller med deres backs spot on, den måde, jeg gerne vil spille på, udtaler Sørensen på Bodø/Glimts hjemmeside.
Adam Sørensen nåede at spille 82 kampe for Lyngby. Ifølge bold.dk's oplysninger har Lyngby solgt backen for 7,5 millioner kroner.

Lyngby Boldklub
Bodø/Glimt
Norge Eliteserien

























