Hollandsk fodbold er på tærsklen til en stor omvæltning.
De hollandske klubber skal den 1. december stemme om fremtidens brug af kunstgræs, og her melder velinformerede Algemeen Dagblad, at der er stor opbakning til et forbud, som vil træde i kraft fra sommeren 2025.
15 ud af 18 klubber skal som minimum stemme for at forbyde brugen af kunstgræs, men det bliver ikke noget problem, melder mediet.
I øjeblikket spiller fire klubber i Æresdivisionen på kunstgræs, det drejer sig om klubberne Cambuur, FC Emmen, FC Volendam og Excelsior.
Artiklen fortsætter efter billedet

Af de fire klubber er det allerede besluttet, at de første tre i fremtiden skal spille på græs.
I Holland har der ifølge Algemeen Dagblad længe været kritik af brugen af kunstgræs.
Heracles var i 2003 den første klub til at spille på kunstgræs. De fik hurtigt selskab af klubber som Sparta Rotterdam, ADO Den Haag, Zwolle og Roda. De fire medfølgere har dog siden valgt at vende tilbage til rigtigt græs.
Heracles spiller i øjeblikket i den næstbedste række, derfor har klubben ikke indflydelse på den kommende afstemning.

Ajax
FC Twente
PSV Eindhoven
Excelsior
AZ Alkmaar
Feyenoord
FC Volendam
FC Emmen
Sparta Rotterdam
Æresdivisionen



























