










Spanien er blevet sendt ud af VM. Søndag blev det til nederlag til Rusland efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrencen.
Det ærgrer naturligvis landstræner Fernando Hierro, som overtog landstrænerposten under dramatiske omstændigheder få dage før det gik løs, da Julen Lopetegui blev fyret. Men han fortryder ikke, at han tog tjansen.
- Situationen var, som den var. Der er ingen grund til at se tilbage, siger Hierro om det ifølge ESPN.
- Jeg kastede mig ud i det ved at blive træner to dage før kampen mod Portugal. Jeg følte, at det var noget jeg måtte gøre. Jeg accepterer konsekvenserne.
- Det gør ondt på hele delegationen lige nu. Spillerne, staben og alle andre, der er omkring holdet. Vi havde masser af håb for dette VM, men det skulle ikke være. Men jeg kan ikke klage over nogen.
Andres Iniesta har efter kampen mod Rusland meldt ud, at han stopper på det spanske landshold.


VM
Spanien

































