2026-09-18 18:56:00

BBC: UEFA og Concacaf kræver milliarder fra FIFA

Ifølge BBC har UEFA og Concacaf bedt FIFA-præsident Gianni Infantino om at udbetale mindst 10 millioner dollar, 65 millioner kroner, til samtlige 211 medlemsforbund. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

fredag 25. sep

TYR

vs

FRA

Fronterne er fortsat trukket skarpt op mellem FIFA på den ene side og UEFA og Concacaf på den anden.

Det anspændte forhold blussede for alvor op, da FIFA-præsident Gianni Infantino i august proklamerede, at han ville sælge en del af VM's kommercielle rettigheder til private investorer.

Forslaget nåede dog kun at leve i fire dage, før det blev trukket tilbage. Modstanden fra flere af FIFA's medlemsforbund var massiv, og siden har kritikken af Infantino og FIFA's dispositioner taget til.

Nu tager UEFA og Concacaf konflikten et skridt videre.

Ifølge BBC har de to fodboldforbund sendt et brev til Gianni Infantino, hvor de kræver, at FIFA deler ud af deler ud af sine store økonomiske reserver. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -BBC: UEFA og Concacaf kræver milliarder fra FIFA
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Konkret ønsker de, at hvert af FIFA's 211 medlemsforbund får mindst 10 millioner dollar i perioden 2027-2030.

Ifølge brevet forventes FIFA at have omkring seks milliarder dollar i reserver ved udgangen af 2026. UEFA og Concacaf mener derfor, at en del af pengene kan frigives uden at svække FIFA's økonomi.

Pengene skal ifølge forslaget bruges på blandt andet infrastruktur og udvikling af fodbolden. Samlet vil det koste FIFA omkring 2,1 milliarder dollar – oven i den støtte, medlemsforbundene allerede modtager.

Brevet er ifølge BBC underskrevet af UEFA-præsident Aleksander Ceferin og Concacaf-præsident Victor Montagliani. 

UEFA arbejder samtidig på at finde en modkandidat til det kommende FIFA-præsidentvalg. Det kan du læse mere om her

Podcast Cover

Alt på spil i Brøndby

Hattrick | Afsnit 23

Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.

Læs mere
-20:17

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

fredag 25. sep

TYR

vs

FRA

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce