September skulle være måneden, hvor Morten Wieghorst for første gang skulle stå som landstræner for det danske landshold.
Det skal han i en midlertidig løsning, mens DBU leder efter den kommende landstræner, efter at Kasper Hjulmand stoppede.
Dog må debuten vente på sig, da den tidligere AaB-. AGF-, og FC Nordsjælland-cheftræner er blevet ramt af stress.
Og det ærgrer selvsagt den midlertidige landstræner.
- Efter grundige og svære overvejelser har jeg desværre været nødsaget til at melde fra til de kommende to Nations League-kampe på grund af sygdom, fortæller Wieghorst ifølge DBUs egen hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været en meget svær beslutning, da jeg havde set frem til at stå i spidsen for holdet og videreudvikle det med nye idéer, men af hensyn til holdets absolut bedste har jeg valgt at stå over i de kommende to kampe.
- Forberedelserne har været rigtig gode, og jeg er sikker på, at Lars (Knudsen, red,) og Daniel (Agger, red.) sammen med spillerne og staben leverer to gode kampe, og så glæder jeg mig meget til efterfølgende at være tilbage igen.
Det var planlagt, at landsholdet til de kommende landskampe i Nations League skulle udtages mandag, men det er rykket til tirsdag i stedet.
Danmark møder Schweiz og Serbien.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Danmark




























