Azzedine Ounahi var en hypet mand ovenpå VM i Qatar i 2022, hvor Marokko begik noget af en bedrift med at nå semifinalen.
Præstationerne mundede ud i et skifte til Marseille den efterfølgende januar, men det har ikke været noget succesfuldt samarbejde det seneste halvandet år.
Onsdag blev den 24-årige midtbanespiller lejet ud til Panathinaikos i Grækenland, som tager ham på et sæsonlangt lån.
Dermed siger Pierre-Emile Højbjerg farvel til en konkurrent i sin nye klub.
Den marokkanske landsholdsspiller er ærlig omkring, hvorfor det ikke gik som håbet i et interview med sin nye klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har haft nogle hård tider, og jeg havde en virkelig hård måned. Det er ting, der vil hjælpe mig i livet.
- Situationen har fået mig til at vokse, og jeg vil ikke lave de samme fejl som før.
- Sidste sæson var kompliceret for mig, jeg havde en skade og personlige problemer udenfor fodboloden. Jeg arbejdede ikke nok, og det accepterer jeg.
- Jeg begår ikke de samme fejl, jeg har fået en ny mentalitet, fastslår Azzedine Ounahi slutteligt.

Marseille
Panathinaikos































