Som de fleste andre engelske topklubber, forholdt Chelsea sig forholdsvis rolige i januars transfervindue. Klubben forsøgte dog til sidst at hente den franske kant Jonathan Biabiany, men den mission mislykkes.
Det fortæller den 28-årige kantspillers agent.
- Ja, det kan jeg bekræfte. Conte ville have ham, og snakkede personligt med Jonathan for at overbevise ham om et skifte til Chelsea. Chelseas tilbud kom dog sent. De ringede først til os søndag aften, og transfervinduet lukkede to dage senere. Der var ikke tid nok til at lukke handlen, siger agent Davide Bega til Calciomercato.
Biabiany har ikke fået en eneste kamp for Inter i denne sæsons Serie A.


Chelsea
Inter
Premier League
Serie A






























