Den albanske back Elseid Hysaj har kontraktudløb til næste sommer, men sandsynligvis har han allerede til vinter forladt Napoli.
Det siger Hysajs agent, der forventer, at Napolis priskrav vil falde i løbet af de kommende uger.
- Hysaj forlader sandsynligvis Napoli til januar, fordi hans kontrakt er ved at løbe ud, siger agenten Mario Giuffredi til Rete Sport.
- Napoli værdisætter Hysaj til 25-30 millioner euro, men med tiden vil den pris falde. Vi har fortalt klubben for et stykke tid siden, at vi ikke ønsker at forlænge.
- Man skal ikke glemme, at Hysaj var den bedste højreback i Serie A for tre år siden, siger agenten.
Elseid Hysaj kom til Napoli i sommeren 2015 fra Empoli.


SSC Napoli
Serie A






















