International -Agent nedtoner landsholdsbrassers Napoli-flirt
2020-05-24 10:53:53
Foto: Getty Images

Agent nedtoner landsholdsbrassers Napoli-flirt

Den brasilianske landsholdsspiller Éverton er i dialog med Napoli, bekræfter hans agent – men der er et stykke til enighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere på ugen udtalte Gremio-præsident Romildo Bolzan, at Napoli havde indledt forhandlinger med den brasilianske landsholdsspiller Éverton.

Det bekræfter Évertons agent, Marcio Cruz, nu – men det er ikke sådan, at et skifte sker i morgen.

- Jeg har læst mange nyheder om det, og det første, jeg vil sige, er, at pressen overdriver tingene. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Der er nogen, der siger, at han allerede er Napoli-spiller, siger Marcio Cruz ifølge football-italia.net til CalcioNapoli24.

- Virkeligheden er, at den italienske klub er interesseret, og at interessen er reel. Vi har indledt diskussioner, ja, men den seneste udvikling skete for en måned siden, siger Cruz, som understreger, at Éverton er åben for at prøve sig af i Napoli.

Éverton har spillet 11 landskampe for Brasilien.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce