Danmark -AGF-back: Man må ikke undervurdere 1. div
2019-09-02 20:23:55
Foto: Getty Images

AGF-back: Man må ikke undervurdere 1. div

Daniel Thøgersen er glad for sit skifte til Næstved Boldklub, og han er meget positivt indstillet over for det faktum, at han skal spille i den næstbedste række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AGF's Daniel Thøgersen har besluttet sig for at takke ja til muligheden for at tørne ud for Næstved Boldklub i de kommende måneder.

Dermed forlader han Superligaen og skal i stedet vise sig frem i landets næstbedste række – men det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting.

- Det er en god mulighed for mig til at komme til at spille mere regelmæssigt på seniorniveau og få en luftforandring i min udvikling som fodboldspiller, siger han til AGF's hjemmeside.

- NordicBet Ligaen er en stærk liga, man ikke må undervurdere, så det kan være et rigtig godt skridt i min karriere og i min udvikling, at jeg nu kommer tættere på spilletid på et godt niveau og i en god klub. Så jeg ser meget frem til det, siger Thøgersen.

Også sportschef Peter Christiansen er positiv over udsigten til, at Daniel Thøgersen nu kan få minutter i stængerne andetsteds.

- På det stadie, han befinder sig på nu, er det en god mulighed for Daniel at komme til en stærk klub i NordicBet Ligaen. Næstved har været ivrig for at få Daniel, og de ser ham som en god tilføjelse til deres trup.

- Daniel får mulighed for at spille mere nu - og det i en konkurrencedygtig og hård liga. Jeg tror, det bliver rigtigt godt for Thøger og hans udvikling at prøve sig af med regelmæssig seniorfodbold, siger Peter Christiansen.

Aftalen gælder frem til årsskiftet. Thøgersen har kontraktudløb i AGF næste sommer.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce