Mandag aften jagter Viborg FF revanche.
Nickolai Lunds tropper tager imod AGF, der vandt det seneste indbyrdes opgør med 5-2.
Ser man bort fra dén kamp, har Viborg dog haft et flot forår, hvor seks Superliga-kampe har kastet 13 point af sig.
Det er noget, der har imponeret Viborgs tidligere cheftræner Jakob Poulsen, som nu står i spidsen for AGF:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi var meget effektive i den seneste kamp og dygtige til at få lukket kampen relativt tidligt. Men vi så også i den kamp, at Viborg var et godt hold. Og overordnet set har de måske været det bedste hold i ligaen her i foråret, og de giver deres modstandere en del at forholde sig til.
- Så vi ved, at det bliver en vanskelig opgave, hvor vi skal ud og gribe kampen godt an. Vi har en stærk tro på os selv og har arbejdet godt i ugens løb.
- Vi møder hinanden mange gange i ligaen og kender hinanden godt. Så det er de små justeringer, der kan gøre forskellen, og så handler det om, at vi skal få procenterne over til vores fordel på mandag, lyder det fra Poulsen til AGF's hjemmeside.
Der er kampstart mellem AGF og Viborg mandag klokken 18:00.

Brøndby tilbagekalder 600 FCK-billetter
Hattrick | Afsnit 85Torsdag aften vender udebanefansene tilbage til derbyet mellem Brøndby og FCK for første gang siden kaosset i 2024 - men under 48 timer før kampstart måtte FCK pludselig fjerne 600 fans fra udebaneafsnittet, fordi tilladelserne ikke var på plads.
Læs mere

AGF
3F Superliga




































