2025-12-07 17:58:31

AGF buldrede videre mod Randers

AGF overvintrer på 3F Superligaens førsteplads. De har fire point ned til FC Midtjylland, efter at de søndag slog Randers FC med 2-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

RAN

1 - 2

AGF

14'
01
Tobias Bech
Mål
20'
02
Tobias Bech
Mål
43'
12
Daniel Høegh
Mål

Klokken 16 skulle 3F Superligaens førerhold AGF i aktion, da de på udebane mødte Randers FC.

Allerede inden kampen, hvis optakt blev præget af en for lang stolpe i Randers-målet, stod det klart, at AGF skulle overvintre på ligaens førsteplads, da FC Midtjylland ikke formåede at slå Viborg FF tidligere søndag.

Kampen blev fløjtet i gang, og der gik ikke længe, inden der kom gang i måltavlen.

Efter 14 minutter sløsede Wessel Dammers med bolden i forsvaret, og Tobias Bech var lynhurtig til at snuppe kuglen, hvorefter han køligt bankede den ind til 1-0.

Efterfølgende var det også Bech, der kunne fordoble føringen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF buldrede videre mod Randers
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I forbindelse med et hjørnespark endte bolden hos angriberen, og han sendte den i mål med fuld kraft til 2-0.

Efterfølgende fik Randers spillet sig ind i kampen, og det var først Musa Touré, som akkurat ikke reducerede.

Det formåede Daniel Høegh dog kort inden pausen. Mathias Greve sendte bolden ind i feltet ved en dødbold, og herefter kunne Høegh sende nedfaldsbolden i nettet med et præcist skud.

2-1 til AGF ved pausen.

Randers med et hav af chancer
I anden halvleg var det tydeligt, at Randers stadig troede på, at de kunne få noget med fra kampen.

Og de fik spillet sig frem til et flere store muligheder, hvor Jesper Hansen gang på gang viste sine kvaliteter mellem AGF-stængerne.

Men det var ikke let for Randers, som viste stort overskud på med henblik på staminaen, mens AGF begyndte at sløse med bolden i højere og højere grad.

Trods en masse muligheder fik Randers dog ikke udlignet, mens Stefen Tchamche også havde muligheden for at gøre det til 3-1 via en friløber, og det endte derfor 2-1 til AGF.

Aarhusianerne fører Superligaen, og de har fire point ned til FC Midtjylland, som ligger nummer to.

Randers indtager 9. pladsen. De har fem point ned til FC Fredericia, som er under nedrykningsstregen.

Podcast Cover

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud

Hattrick | Afsnit 95

Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.

Læs mere
-16:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

RAN

1 - 2

AGF

14'
01
Tobias Bech
Mål
20'
02
Tobias Bech
Mål
43'
12
Daniel Høegh
Mål
Annonce

47 kommentarer

Se kommentarer
Annonce