Gift Links fortsætter i AGF.
Den sydafrikanske wingback stod til at have udløb efter denne sæson, men nu har parterne forlænget samarbejdet til 2026.
AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye glæder sig over den nye aftale.
- Vi er glade for, at Gift fortsat kan se sig selv i klubben. Han har haft en flot udvikling som spiller og er stadig relativ ung. Så vi tror på, at han fortsat kan udvikle sig og ligge nye dimensioner på sit spil og sin rolle som wing-back.
- Han er en lærevillig og ihærdig spiller, som er vellidt i hele klubben. Så en forlængelse med ham var nærliggende og det er godt, at det nu er kommet på plads, udtaler AGF-bossen i pressemeddelelsen fra AGF.
Hovedpersonen selv fortæller, at det var oplagt at forlænge med aarhusianerne.
- Jeg er meget glad for at være i AGF, så jeg så ikke nogen grund til ikke at forlænge. Gennem hele min tid i klubben har jeg udviklet mig som spiller og har især i det sidste års tid, fået nye opgaver og dimensioner i mit spil, som er spændende og udfordrende, udtaler Links i pressemeddelelsen.
24-årige Gift Links har spillet i AGF siden sommeren 2019. Han er noteret for 111 førsteholdskampe for klubben.
Så sent som tirsdag forlængede AGF også med Nicolai Poulsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga




























