2024-07-26 14:30:03

AGF forlænger med og forfremmer ung stopper

AGF oplyser fredag på sin hjemmeside, at man har forlænget kontrakten med den unge stopper Luka Callø, der i samme ombæring rykkes permanent op i førsteholdstruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

FT

FCK

3 - 2

AGF

Luka Callø fik sin debut for AGF i den forgangne sæson. Siden blev det til to optrædener yderligere, og nu tager den unge stopper endnu et stort skridt i sin karriere.

Fredag eftermiddag oplyser AGF, at man har forlænget kontrakten med ungdomslandsholdsspilleren, så man nu har papir på hinanden frem til sommeren 2028.

I samme ombæring bliver den 18-årige forsvarsspiller rykket permanent op i 3F Superliga-truppen, hvor han skal forsøge at fortsætte udviklingen.

- Det er altid glædeligt, når vi kan lave en senioraftale med en af vores egne unge talenter. Luka har taget et stort skridt i sin udvikling i sidste sæson. Han er et talent, som har skabt forventninger hos os i forhold til sin egen udvikling, og dem har han levet op til. Nu handler det for ham om at stabilisere sig og knække koden til en fortsat positiv udvikling i AGF.

- Luka er stadig ung, og nu starter næste fase i det hårde arbejde for ham. Det er vigtigt for de unge spillere, at de forstår, at når de når det her punkt i deres karriere, at de så kan fortsætte deres udvikling med målrettet arbejde og være stærke mentale for at tage det næste skridt.

- Man skal tage ejerskab om sin egen udvikling og fortsætte det hårde arbejde. Det tror vi på Luka kan, og vi ser nu frem til at følge hans fortsatte udvikling på førsteholdet, lyder det fra sportschef Stig Inge Bjørnebye til klubbens hjemmeside.

Luka Callø står noteret for to optrædener på det danske U18-landshold. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

FT

FCK

3 - 2

AGF

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce