3F Superliga -AGF hentede første forårssejr mod Esbjerg
2016-05-11 21:52:00
Foto: Getty Images

AGF hentede første forårssejr mod Esbjerg

AGF fik deres første ligasejr i foråret, da de sendte Esbjerg hjem fra Aarhus med en lussing på 5-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

AGF

5 - 1

EFB

40'
10
Danny Olsen
Mål
53'
20
Stephan Petersen
Mål
72'
30
Alexander Juel Andersen
Mål
74'
31
Bjørn Paulsen
Mål
76'
41
Morten Duncan Rasmussen
Mål
90'
51
Morten Duncan Rasmussen
Mål

Efter ti ligakampe i foråret uden sejr havde AGF hårdt brug for at hente tre point. Onsdag aften fik de endnu en mulighed, da Esbjerg kom på besøg i Aarhus. 

Udeholdet kunne dog også godt bruge en sejr, da de ikke havde hentet sådan én i de seneste fem Superliga-kampe. Jonas Dals mandskab havde dog haft store problemer på udebane og havde ikke vundet i 11 udekampe.

Fra start lignede AGF et hold, der var opsat på at hente deres første sejr i foråret. Jeppe Brinch kiksede en clearing, så bolden landede hos Morten Duncan Rasmussen. AGF-angriberen fik rettet bolden mod mål, men stolpen stod i vejen for en føring til hjemmeholdet.

Få minutter senere var det Esbjergs tur til at vise tænder. Kevin Mensah driblede alene igennem og var lige ved at kunne bringe udeholdet foran. 400-kampsjubilar Steffen Rasmussen fik dog blokeret forsøget. 

AGF var stærkest i første halvleg og var igen tæt på at komme foran midtvejs i halvlegen. Josip Elez forsøgte sig på et direkte frispark, som han bragede mod mål. Uheldigvis for den udlejede Lazio-stopper stod stolpen igen i vejen for AGF. 

Med fem minutter til pausen lykkedes det AGF at veksle overtaget til en scoring. En løs bold landede hos Danny Olsen, der flugtede bolden i nettet ved nærmeste stolpe. 

Målscorer Danny Olsen havde gang i en stærk indsats og var igen i fokus, da AGF kom på 2-0 omkring ti minutter efter pausen. Olsen lagde en præcis aflevering ind bag Esbjerg-forsvaret til Stephan Petersen, der fordoblede AGF's føring med hovedet, og så så det for alvor ud til, at AGF ville hente deres første ligasejr i foråret. 

Esbjerg kunne ikke kæmpe sig tilbage i kampen, og AGF fik gjort det til 3-0 med omkring tyve minutter igen. Efter et hjørnespark blev halvclearet blev bolden sendt tilbage ind i feltet af indskiftede Kim Aabech. Bolden havnede hos forsvareren Alexander Juel Andersen, der lagde bolden i mål.

Kampen så lukket ud, men Esbjerg fik reduceret få øjeblikke efter 3-0-målet. AGF-forsvaret kiksede ved en dødbold, hvilket Bjørn Paulsen udnyttede og reducerede til 3-1. 

Særligt Duncan så skidt ud ved Esbjergs reducering, men det fik han rådet bod for kort efter. Et langt indkast fra Elez landede bagerst i feltet hos Duncan, der let kunne bringe AGF på 4-1. 

Derfra faldt kampen i tempo, og AGF havde ikke de store problemer med at køre sejren hjem. I overtiden fik de sat punktum på en overlegen indsats, da Duncan scorede sit andet mål og lukkede til slutresultatet 5-1.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

AGF

5 - 1

EFB

40'
10
Danny Olsen
Mål
53'
20
Stephan Petersen
Mål
72'
30
Alexander Juel Andersen
Mål
74'
31
Bjørn Paulsen
Mål
76'
41
Morten Duncan Rasmussen
Mål
90'
51
Morten Duncan Rasmussen
Mål
Annonce

133 kommentarer

Se kommentarer
Annonce