Søndag aften byder på lidt af en lækkerbisken i 3F Superligaen.
På Ceres Park Vejlby tager AGF således imod FC Midtjylland i en direkte duel om guldmedaljerne i landets bedste række.
I skrivende stund indtager ulvene førstepladsen med en bedre målscore og kan dermed fastholde sin position med en uafgjort i Smilets by.
Startopstillingerne til den spændende duel er netop tikket ind, og begge mandskaber har valgt at ryste posen.
Frederik Emmery, Sebastian Jørgensen og Patrick Mortensen glider således ud på hjemmeholdets bænk til fordel for Jacob Andersen, Kevin Yakob og Janni Serra.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gæsterne har desuden Philip Billing i startelleveren, mens Victor Bak, Kevin Mbabu og Ousmane Diao ligeledes er nye blandt de 11 udvalgte.
De erstatter Martin Erlic, Denil Castillo, Paulinho, Edward Chilufya, der alle må tage plads på bænken.
Der er kampstart i Aarhus klokken 20:00.
AGF's startopstilling
Jesper Hansen – Jacob Andersen, Henrik Dalsgaard, Felix Bejimo, Eric Kahl – Kevin Yakob, Magnus Knudsen, Gift Links - Tobias Bech, Janni Serra, Kristian Arnstad.
FC Midtjylland startopstilling:
Elias Olafsson - Han-Beom Lee, Ousmane Diao, Mads Bech – Kevin Mbabu, Pedro Bravo, Philip Billing, Victor Bak - Aral Simsir, Cho Gue-sung, Dario Osorio

Stor pokalændring: Ingen får hjemmebane i finalen
Hattrick | Afsnit 128Der er udsigt til markante ændringer i dansk fodbold, når det kommer til pokalfinalen. Fremover skal ingen klubber have fordel af hjemmebane, og vi ser nærmere på, hvad det kommer til at betyde.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
3F Superliga






































